Så lykkedes det.
Hvis man bare havde overholdt den vaccine-plan, som de ellers synes at være så glade for, kunne jeg havde fået mit boosterstik for op til et par uger siden (jeg er folkepensionist og blev for nogle år siden ramt af diverse kroniske sygdomme og måtte af samme grund forlade arbejdsmarket).
Men først sent søndag aften, efter jeg var gået i seng fik jeg invitationen, og fra mandag kunne jo alle fra 40+ bestille. Så der var godt med tryk på, da jeg forsøgt at komme igennem. Men med konstant over 100.000 borgere i kø, skulle det hurtig vise at være stort set umuligt at komme igennem hele mandagen. Men tirsdag morgen derimod, så det noget anderledes ud. Der var næsten ingen ventetid, og jeg var derfor lidt spændt på hvor langt jeg skulle hen i januar eller måske februar inden det kunne blive min tur. Men til min overraskelse var der et par tider kun få timer efter, så jeg kunne få stikket allerede i dag, så corona-passet overlever i denne omgang. Jeg havde ellers set i øjnene at det – med den nedsatte varighed – skulle udløbe inden jeg blev vaccineret.
Nu ved jeg godt at man måske ikke behøver at vente på en invitation mere. Men jeg er ikke opdraget til at gå rundt og tigge. Og med tanke på den ordre jeg fik fra højeste sted i starten af pandemien med ikke at begynde at overrende sundhedsystemet for at blive testet, fordi de test-kit var dyre at spilde på en simpel stodder som mig, skulle jeg ikke nyde noget af at mase på for at få det stik. Det ville jeg selv opfatte som tiggeri og ikke min stil, og ville så hellere vente på den invitation.
Men nu har jeg da fået de 3 stik (men stadig ikke en eneste test) og kan så vente lidt spændt på hvordan det vil se ud med det evt. 4. stik.