I år er det 175 siden at grundloven  blev indført. Det skulle være en lov som absolut ingen må overtræde. Ja, men ligesom så meget andet, er det en sandhed med modifikationer. Når man bare rangerer højt nok, kan man gøre som man vil. Ingen nævnt, ingen glemt.

Og det var en lov som også skulle give alle danskere medindflydelse også i det politiske liv. Nåh ja, lige bortset fra de syv F´er: fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede. Senere er nogle af F´erne blevet fjernet, men jeg føler mig som bombet 175 år tilbage i tiden, til netop dengang dette såkaldte demokrati blev indført. Jeg har arbejdet hårdt og længe i hele mit arbejdsliv. Det blev til 60-70 timer ugentlig i det meste af min karriere. Men nu er det slut, og som nu tidligere arbejder og dermed også tidligere skatteborger, er jeg sunket helt ned i støvet. Jeg ved at jeg altid har befundet mig på samfundets bund. Som på det nederste trin på den sociale rangstige. Efter jeg måtte forlade arbejdsmarkedet røg jeg helt ned at denne stige og kommer aldrig op på den igen. Jeg har ellers altid troet på velfærdsstaten og f.eks. også på at når man nåede en vis alder, kan man leve af folkepension resten af livet. Og at der var nærmest faste regler for hvor meget man skulle få. Løgn og Latin fra ende til anden. Efter en klage der røg fra det ene ministerium til det andet, da alle vasker hænder, var det pludselig den lokale kommune der skulle klages til og de sendte mig det svar at det var helt og holdent op til Udbetaling Danmark at afgøre om jeg skulle have pension eller ej og i givet fald hvor meget. Og kommunen fortsatte med “U.D. har altid ret – også når de regner forkert. Og hvis de vil have pengene retur, kan du lige så godt give efter, for der er ikke noget at gøre. Lav evt. en afdragsordning med dem. Den har de nu selv lavet uden mig, da det ikke hjalp at true mig med pantefoged eller noget andet.

Men som et gammelt ordsprog siger; “Man skal lære så længe man lever”. Og når jeg tænker på det, må jeg desværre erkende at jeg har taget meget fejl. Hvor har man dog været naiv. Jeg  titulerer nu mig selv som eks-pensionist, da jeg kun er på delpension, som nærmest kun er et lån, der skal betales tilbage, hvilket er svært, når man kun har pensionen. Men de trækker og trækker og tilbage er der snart kun et minimum at leve for. I skrivende stund er måneden ikke engang halvvejs og der er ikke mange håndører tilbage til resten af måneden. Jeg tænker at de sidste måske 10 dage af måneden er der ingen penge tilbage til mad o.l.

Men det stemmer jo meget godt overens med at en fyr i statsministeriet engang i marts 2020 erkendte overfor mig at jeg kun var en simpel, ubetydelig kulie fra den allerlaveste arbejderklasse som ingen regner for noget – og tilmed fra det yderste Udkantsdanmark. Og nu skulle jeg heller ikke begynde at overrende sundhedspersonalet, de havde nok at se til og heller ikke for at få en corona-test, for disse test var for få og for dyre at lade gå til spilde på en som mig. Jeg har nu aldrig overrendt lægerne, men kunne måske nok snyde mig til en test alligevel, men nok ikke uden at føle mig som en nasserøv og det er jeg ikke opdraget til. Så jeg har aldrig prøvet at få den vatpind ned i halsen. Og hvorfor skulle jeg dog købe en dårligere test for mine egne små skillinger, når alle andre kan få en bedre test helt gratis. Jeg har sågar hørt om en mand der fik 24 tests – på bare en uge. Noget simpelt svineri at ofre så mange tusinde kroner på at teste een mand, når der ikke er råd til at teste os alle.

Nu står jeg så tilbage i en situation hvor der ikke er nok at leve for og har også et forbud  mod at søge læge, hvis jeg skulle få behov for det. Men jeg tør heller ikke søge læge uanset hvad. For hvis jeg får nogen service fra det offentlige, kommer der bare en regning fra Udbetaling Danmark, og når jeg naturligvis ikke kan betale den, trækkes der bare i pensionen. Og jeg tåler vist ikke at der trækkes meget mere der. Jeg har absolut  ingen  rettigheder og kan ikke stille nogen krav om noget.  Der er ikke penge nok allerede nu og selvom man har betalt for meget i ejendomsskat for årene 2011 til 2020 er der ikke udsigt at få noget tilbage her heller. Et brev fra vurderingsstyrelsen tolker jeg som at dem kan jeg bare fange fisk for. Men desværre ikke et ord om hvorfor. Men det må jo så være det at jeg kommer ind under kategorien de syv f´er. men hvorfor dog  skrive et 6 sider langt brev med en masse snørkleri, når man på ganske få linier kunne skrive: Vi har desværre trukket for meget skat fra dig, men dem må du fange fisk for. Og som en af de syv F´er, skulle det såmænd ikke undre mig om jeg skulle blive udeladt til næste valg. Men det tager jeg nu ikke så tungt, for som jeg ser det, er der pt.  ingen i tinget der fortjener min stemme.

Forskellen på rig og fattig har ALDRIG i moderne tid været større end den er lige nu og der er ikke noget der tyder på en forbedring. Prøv lige at tænke over hvorfor.