Som det nok er de fleste bekendt, kører minerodder.dk i et program der hedder The next Generation, som er konstrueret af Darrin Lythgoe i Utah. Men det har efterhånden nogle år på bagen og trænger til en fornyelse. Mit nuværende version hedder 9.0.1. Jeg har da også downloadet en opdatering, den nyeste version 13, efter at Darrin sendte mig en adgangskode, men ville for en sikkerheds skyld lave en frisk kopi af alle mine filer på serveren inden jeg opdaterede. Den kopi jeg har på min pc, er næsten et år gammel, så for en sikkerheds skyld.
Men da jeg prøvede på det med mit FTP-program forleden dag, blev jeg smidt af allerede inden der var kommet noget hjem. Og det er ikke muligt at komme på igen. Jeg har kontaktet mit webhotel, men de har ikke svaret tilbage. OK, nu er påsken i mellemtiden indtruffet, så nu er der måske lukket. Det var ellers noget jeg ville ha´ kikket på her i påsken. Men nu må jeg se om der kommer styr på det umiddelbart efter påske. Det er bare drøn-irriterende at man ikke kan foretage sig noget, når man nu har besluttet sig for at pynte lidt på siden. Men hvis der ikke sker noget så jeg kan logge på kort efter påske, må jeg måske bide i det sure æble og flytte mit domæne over på en ny server. Så risikerer jeg ganske vist at miste et par ting, men det må jeg så leve med. Alle personerne der er med, har jeg da i min Legacy herhjemme.