Én oldefar – to ane-numre

 

En af mine 5 x tip-oldefædre har hele to anenumre 488 og 492. Han hed Christen Christensen og skulle være født i ca. 1695 i Aggerup ved Engestofte. Kirkebogen går dog ikke helt så langt tilbage her, så jeg kan ikke vide det med sikkerhed. Jeg har bare læst årstallet et sted. Og at han skulle være født i Aggerup ses i fæstebrevet, da han fæster Schougaard i Olstrup under Engestofte Gods. Jeg har også læst at han skulle være død engang i 1753. Men netop for dette tidspunkt, er der ingen indførsel af begravelser i Engestofte sogn. Nabosognet Våbensted har jeg også kikket i, men uden resultat. Christen fæstede gården i Olstrup pr 20/1 1719, altså som ganske ung. Jeg har heller ikke set hvem der overtager fæstet af gården da Christen dør. Måske slet ingen i familien. Sønnen Samuel overtager sin svigerfars fæstegård pr. 6/4 1771 og Simon havde allerede fæstet et husmandssted i Forneby fra 25/9 1751, også under Engestofte gods. Et par af de andre sønner bliver aldrig voksne og kan derfor ikke fæste noget. Måske en svigersøn. Muligt, men det har jeg ikke set. Et andet familiemedlem, en Dieckmann – som jeg dog ikke kender, har renskrevet fæstebrevet som gengives her:

Engestofte Gods, Fæsteprotokol 1719-1847, Side 16
Fæstebrev til Christen Christensen på gård i Olstrup, Engestofte sogn.
Dateret 20. oktober 1719.
Oelstrup
Christen Christensen
Efter Hans Kongl: Majts Allernaadigste Forordnings indhold datteret 23. January 1719, at de forhen udstede Fæstebrefve casseres som ej paa behørig Sort Papiir allerede findes underskrevet. Altsaa er det forrige Fæstebref af Dato 1ste October 1711 hermed casseret, og ….. maader høistbemelte Hans Majts Forordning efterlefvet. Kiendes Jeg Christian Lærche Herre til Nielstrup og Engestoftegaard Hans Kongl Majts …. Raad at have stedt og fæst, Saasom Jeg og hermed steder og fæster min Nærværende Christen Christensen fød i Aggerup for min Bundergaarde i Oelstrup udi Engestofte Sogn, dend sin Livstid nyde bruge og beholde, skoog hand annammer … gaardens
tiltræder dends besætning og giærder, hvilket hand svarer deraf i Rette tiide de nu eller herefter alle Kongl: Contributioner, saavelsom Landgilden efter Jordebogen, hvis Hart-Korn ere 5 Tdr 6 Skp, 3 Fdk og Landgilde Rug 1 Td, Byg 4 Tdr, Lam 1, gaas 1, gaase Hafre 1 Skp Høns 2 og Eg 20; Imidlertid holder hand Gaarden og dends Bygning forsvarlig ved lige, dyrker og giøder sin Jord i Rette Tide, og ej noget deraf bortlejer eller frahandler uden min Tilladelse, saavelsom ej hugger i Skoufven uden forregaaende Udviisning. Være mig saasom sin Hosbund hørig og lydig, hvorefter hand i alle maader haver sig at Rette og forholde efter Hans Kongl: Majts Louf og Forordninger.Engestoftegaard dend 20de October 1719.
Paa Herskabets Vegne
Som Fuldmægtig
N: Fulseng
Ligelydende Fæstebref er mig idag ofverleveret af min Høj Edle og Velbrne Hosbund, som jeg lover og hermed tilforpligter mig i alle maader at rette efterlefve, saafremt jeg icke vil derfor have mit fæste forbrudt.
Engestoftegaard ut Supra
Christen Christensen
Digital foto: LAK 20071012: 035 – 042

Christen var gift hele tre gange. Første gang med Anne Nielsdatter den 19/3 1717, anden gang med Ane Sophie Amalie Larsdatter den 3/6 1721 og senest med Anne Cathrine Andersdatter, hvem han ægtede den 27b november 1740. Alle vielser foregik i Engestofte kirke. Han fik hele 15 børn med disse hustruer. Måske endda flere. Men 15 er det antal jeg har fundet. Og sjovt nok er både den anden og den tredie kone mine aner.

Det lyder måske lidt forkert, men ikke desto mindre sandt. Og selvom det lyder lidt mærkeligt, er det da nok forekommet oftere end man måske lige regner med.

Der kom kun tre børn i det første ægteskab med Anne Nielsdatter. Men hele ni børn i det andet ægteskab med Ane Sophie, som er min ane nr. 489 idet deres søn Simon, er min ane nr. 244. I det tredie ægteskab med Anne Cathrine kom så tre børn mere. Og den yngste her er Samuel, som blev min ane nr. 246.

Simons søn Hans, gifter sig den 13 august 1802 med Johanne, som er datter af hans halv-farbror Samuel fra Christens tredie ægteskab. Dvs. Hans gifter sig med andre ord med sin halvkusine. Hans havde på det tidspunkt været enkemand i omkring tre år, da de gifter sig i 1802. Hans første kone Karen Larsdatter døde i forbindelse med barsel allerede i august 1799. Hun gav ham en søn Lars, der dog døde kun ca. 1½ år gammel.

Og Christens tredie kone bliver min ane nr. 493, fordi Johanne ret hurtigt bliver mor til Karen Hansdatter (måske opkaldt efter Hans´ s første kone) som er min ane nr. 61. Og på denne måde er hele to ud af Christens sønner aner til mig.

Jeg ved ikke om det har været nødvendigt at indhente kongebrev. Den liste over kongebreve som jeg har fundet frem, slutter desværre et par år inden brylluppet. Men mon dog ikke? Hvorfor skulle der ellers gå tre år inden dette bryllup? Og jeg har da i denne liste set eksempler på at en mand dengang ikke engang kunne ægte sin afdødes kones søster uden at indhente denne tilladelse.

Forvirret? Pyt. Man kan da sige at det bliver i familien.

2 thoughts on “Én oldefar – to ane-numre

  1. This design is spectacular!
    You most certainly
    know how to keep a reader amused. Between your
    wit and your videos, I was almost moved to start my
    own blog (well, almost?HaHa!) Fantastic job.
    I really enjoyed what you had to say, and more than that, how you
    presented it. Too cool!

    • Hi Sean.
      Thank you very much for the comment. It warms my heart.
      I´m sorry that not all are in english, but maybe google can help.
      best regards
      Villy

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.