Mine Rødder – nyt design

 

Mine Rødder – med nyt design

Så er min side på Mine Rødder blevet opdateret til nyeste version af TNG, og har samtidig fået et helt nyt design.
Det holdt hårdt og jeg løb selv sur i det, da intet ville fungere. Jeg plejer selv at kunne arbejde en del med html-filer og også noget med php-filer. Derimod er jeg ikke særlig god til en MySQL-database som ligesom styrer siden.
Men så fik jeg kontakt med en anden slægtforsker, Hanne B. Stegemüller der var mere inde i den slags. Hun har været en rigtig stor og uvurderlig hjælp. Og hun har nok brugt det meste af et par dage på det, for det var en hård nød at knække. Bedre blev det da ikke af at min server ikke kunne håndtere de nyere php-filer, som er en nødvendighed. Det havde Darrin Lythgoe, som har forfattet programmet også skrevet til mig. Men jeg havde læst et sted, at serveren kørte på php 7,3. Det er vel nok rigitgt, men altså bare ikke på den gamle server, hvor mine filer lå. Og samtidig var der jævnligt problemer med FTP-programmet, da jeg jævnligt blev “smidt” af. Så jeg måtte vælge at flytte mine filer over på et nyt webhotel, altså en anden host, som åbenbart kører noget mere moderne. Og her fik Hanne programmet op at køre med lidt venlig email-korrespondance med Darrin.
Ved en sådan overflytning og opdatering, kan der jo ske mange ting. Og en af tingene er at nogle fotos er smuttet ind på en forkert plads. Det er bl.andet en at de ting jeg skal ha´ kikket nærmere på. Der vil jo altid være en del tilpasning ved sådan en operation.
Men takket være Hanne, kører siden nu igen. Så må retttelserne komme hen ad vejen.

 

My Roots – with a new design

Now my page on My Roots has been updated to the latest version TNG, and has at the same time got a completely new design.
It held hard and I even ran mad at it as nothing would work. I usually myself can work a lot with html files and also something with php files. On the other hand, I’m not very good at a MySQL database which just manages the page.
But then I got in touch with another genealogist, Hanne B. Stegemüller who was more into that kind of thing. She has been a really great and invaluable help. And she probably spent most of a few days on it, because it was a tough nut to crack. And on topof that I found out that my server could not handle the newer php files, which is required. This had Darrin Lythgoe, who has authored the program also written to me. But I had read somewhere that the server was running on php 7.3. That’s probably right, but not on the old server where my files were. And at the same time, there were regular issues with the FTP program as I was regularly “thrown off”. So I had to choose to move my files to a new web host,  which is obviously running something more modern. And here Hanne got the program up and running with some friendly email-correspondence with Darrin.
With such a transfer and update, many things can happen. And one of the things is that some photos have slipped into the wrong place. Among other things, it is one of the things I should have taken a closer look at. There will always be some adaptation in such an operation.
But thanks to Hanne, the site is now running again. Then the corrections must come along the way.

Blåt blod ?

 

Blåt blod, nej det har jeg ikke. Jeg må “punktere” mig selv hver eneste dag og den eneste farve jeg ser her, er rød.

Nå, spøg til side. Men så langt jeg har kunnet spore mine aner tilbage, er der bestemt ikke nogen der har være adelig på nogen måde. Vi tilhører alle bondestanden, den såkaldte laveste arbejderklasse, som ingen rigtig regner for noget. Der er da ganske vist et par håndværkere imellem og også et par sognefogeder. Men alle i den lave ende. Skal der være noget af den slags, må det være før man begyndte at føre kirkebøger for os almindelige dødelige. Så jeg kan jo desværre ikke se, hvor min familie var før, og heller ikke tilbage i vikingetiden.

Men det sker da, selv i de “bedste” familer, at nogen gifter sig “udenfor deres stand”. Og således kan jeg jo ikke udelukke at nogle af mine aners andre efterkommere er kommet lidt “bedre af vejen”. Men direkte samkvem med de fine, har jeg aldrig haft og det vil sikkert aldrig ske. Jeg har da heller ingen ambitioner i den retning. Jeg har forlængst vænnet mig til at være en del af den laveste arbejderstand. Og det fik jeg da også bekræftet engang sidste forår i en mail fra statsministeriet. En ganske almindelig og dødelig kulie fra den laveste arbejderklasse, som ingen regner for noget.

Der har vel altid været stor forskel på folk. Og det vil der sikkert vedblive at være. Jeg er dog godt tilfreds med at man i min familie, så langt jeg kan se tilbage, altid har kunnet læse og skrive. På “Mine Rødder” er heller ikke nogen adelige skrevet ind. Anderledes ser det ud på Wikitree. Den database indeholder mange flere personer end min egen. Jeg selv står der også, og her kan man somme tider godt blive overrasket.

Men familier blander sig og verden bliver på den måde mindre og mindre. Hvis man ser på ægteskaber, søskende til sine aner og deres ægteskaber osv. så er mange af os alligevel én stor familie, omend man ikke kender hinanden privat. Måske findes der alligevel en form for en sammenhæng, selv om man ikke går og praler af det, og heller ikke tænker over det til daglig.

Tag nu vores monark, Hendes Majestæt, Dronning Margrethe II af Danmark: 1940-

1. Margrethe II, datter af Ingrid Bernadotte 1910-2000

2. Ingid Bernadotte, datter af Margareta Sachsen-Coburg. 1882-1920

3. Margareta, datter af Arthur Sachsen-Coburg. 1850-1942

4. Arthur, søster til Helena Sachsen-Coburg. 1846-1923

5. Helena, hustru til Christian Schleswig.Holstein. 1831-1917

6. Christian, søn af Louise Danneskjold-Samsø. 1796-1867

7. Louise, datter af Johanna Kaas. 1776-1843

8. Johanna, søster til Kirsten Kaas. 1766-1842

9. Kirsten, hustru til Holger Stampe. 1754-1827

10. Holger, bror til Christiane Stampe. 1748-1818

11. Christiane, hustru til Christian von Westen. 1733-1808

12. Christian, søn af Karen Holmsted. 1712-1747

13. Karen, datter af Bernd Christensen 1680-1739 (og her begynder de rigtige traditionelle danske navne.

14. Bernd, søn af Karen Hansdatter Krag. 1644-1724

15. Karen, bror til Frantz Hansen Krag. 1656-1725

16. Frantz, søn af Niels Krag. 1700-1754

17. Niels, far til Frantz Rosenstjerne. 1733-1799

18. Frantz R. far til Erik Martinus Krag. 1779-1841

19. Erik, far til Sophus Krag. 1813-1898

20. Sophus, gift med Frederiche Rasmusdatter. 1815-1907

21. Frederiche, søster til Ane Margrethe Rasmusdatter 1805-1881 (min tip-tip-oldemor)

22. Ane Margrethe, mor til Sillia Nielsdatter 1832-1901 (min tip-oldemor)

23. Sillia, mor til Anders Johansen 1870-1955 (min oldefar)

24. Anders, far til Sofus Johansen 1897-1985 (min morfar)

25. Sofus, far til Emma Johansen 1929-1999 (min mor).

26. Mig selv. 1955-

Hvorom alting er. I løbet af 26 trin er der altså et fjernt sammenfald med adelige, om man nu kan lide det eller ej. Jeg er dog stadig kun én af de helt små og ubetydelige borgere her i landet og ikke den mindste smule kongelig. Føler mig heller ikke sådan.

Flere problemer

Jeg kan da nu igen komme på min server. Det hjælper bare ikke stort. Jeg blev smidt af så mange gange, at jeg var ved at blive træt af det. Men på det seneste har jeg da kunne arbejde på den. Jeg kan desværre bare ikke få min opdatering af The Next Generation, mit slægtforskerprogram til at virke. Jeg har prøvet flere gange men må som regel gå tilbage til den “gamle” version 9 for at det skal køre. Ved ikke hvor fejlen kan ligge. Men jeg prøver da igen. Kan ligesom ikke rigtig lave noget andet, mens jeg bare sidder herhjemme med mine smerter.

Her er et billede af min “arbejdsplads”, mit lille kontor:

  Skærmen i midten er min primære arbejdsskærm, lige her vises en dødsattest. Ellers har jeg normalt de oplysninger jeg bruger på skærmen til venstre, oven i mit postprogram. Skærmen til højre viser direkte tv fra min indkørsel, for at jeg kan holde øje med om nogen kommer på besøg, hvilket dog er sjældent. Billedet er fra en af de få dage i år, hvor der lå lidt sne.

FTP-problems

Som det nok er de fleste bekendt, kører minerodder.dk i et program der hedder The next Generation, som er konstrueret af Darrin Lythgoe i Utah.  Men det har efterhånden nogle år på bagen og trænger til en fornyelse. Mit nuværende version hedder 9.0.1. Jeg har da også downloadet en opdatering, den nyeste version 13, efter at Darrin sendte mig en adgangskode, men ville for en sikkerheds skyld lave en frisk kopi af alle mine filer på serveren inden jeg opdaterede. Den kopi jeg har på min pc, er næsten et år gammel, så for en sikkerheds skyld.

Men da jeg prøvede på det med mit FTP-program forleden dag, blev jeg smidt af allerede inden der var kommet noget hjem. Og det er ikke muligt at komme på igen. Jeg har kontaktet mit webhotel, men de har ikke svaret tilbage. OK, nu er påsken i mellemtiden indtruffet, så nu er der måske lukket. Det var ellers noget jeg ville ha´ kikket på her i påsken. Men nu må jeg se om der kommer styr på det umiddelbart efter påske. Det er bare drøn-irriterende at man ikke kan foretage sig noget, når man nu har besluttet sig for at pynte lidt på siden. Men hvis der ikke sker noget så jeg kan logge på kort efter påske, må jeg måske bide i det sure æble og flytte mit domæne over på en ny server. Så risikerer jeg ganske vist at miste et par ting, men det må jeg så leve med. Alle personerne der er med, har jeg da i min Legacy herhjemme.

Aner / Ancestors

Jeg har lavet et link mere på forsiden her. Et link til en liste af mine aner. Jeg har ganske vist en tilsvarende på “mine rødder”. Men slet ikke så detaljeret. Så min mening er at slette den gamle og linke til den nye her. Den er slet ikke færdig på nuværende. Og jeg mangler også at få sat linkene på plads så man kan gå direkte til nogle bestemte forfædre uden at skulle bladre det hele igennem. Men det får jeg vel også sat på plads engang.

Rødder – Roots

Som jeg har skrevet andetsteds, fik jeg ideen til slægtsforskning allerede i 1970´erne, da vi så tv-serien ”Rødder” om drengen Kunta Kinte der i 1767 blev indfanget i Afrika og ført til USA som slave. Men tilbage i 1970´erne var man henvist til at tage fysisk rundt på alle arkiver for at forske i sagen. Og det tillod min tid mig ikke. Så er det da heldigvis blevet noget nemmere nu med pc og internet. Og min hjemmeside har da også delvist navn efter netop denne tv-serie. Det gør det efterfølgende endnu mere pudsigt.

Og meget senere er jeg blevet medlem af Wikitree, hvor noget af min slægt også er lagt op. Og Wikitree sender en mail en gang om ugen med en liste over mere eller mindre kendte personer som de mener, at man skulle være i slægt med på en eller anden måde. Ja, meget af det lyder meget usandsynligt, men når noget skrives ind her, skal det være med oplysninger om kilden, så der kan vel være noget om det. Jeg kan ikke tjekke op på det hele men må så tage andre medlemmers ord for det, og der er mange medlemmer der kontrollerer for disse informationer. Så kan man vælge at tro på det eller lade være. Og et sjovt tilfælde her. Hvis man ser på nedenstående skema, hvor der er bladret noget frem og tilbage på min fars side, ser der også ud til at være en relation til Kunta Kinte. Dog ikke ”blod-relateret”, men alligevel en forbindelse. Skemaet starter med Hønse-George (i tv-serien spillet af Ben Vereen), som var søn af Kizzy, der blev voldtaget af sin ejer. Og Kizzy skulle være datter af Kunta Kinte. Ingen er dog tilføjet som far til hende hos Wiki. Det kan vi kun antage, da seriens forfatter (George´s tip-oldebarn, Alex Haley´s) brugte 12 år af sit liv på at finde sin familie.

As I have written elsewhere, I got the idea for genealogy already in the 1970s, when we saw the tv-series “Roots”, about the boy Kunta Kinte, who in 1767 was captured in Africa and taken to the United States as a slave. But back in the 1970s we had to visit all the archives purely physically to research it and my time did not allow me that. Fortunalety, it has become much easier now with a pc and the internet. And my homepage is also partly named after this tv-serie. Therefor the next thing here are a little weird.

And much later I have become a member of Wikitree, where some of my family tree now is listed. And Wikitree sends an amail once a week with a list of more or less known personalities that they think you are related to. Although much of it sounds very unlikely, but when somethinng is written here, it must be with source information, so maybe there i something about it. I can not always check up on whether it is right, but have to take the other members´ word for it. And there is a lot of members who´s checking for theese informations. We can choose to belive it or not. And a funny thing here. Going back and foreward on my fathers site, there seems to be a connection also to Kunta Kinte. Not blood-related, but anyway a connection. The picture obove here starts with  Chicken-George (in the tv-serie played by Ben Vereen), who was the son of Kizzy, who was raped by her owner. And Kizzy should be the daugther of Kunta Kinte. Unfortunally noone is added as Kizzy´s  father on Wikitree. We only have the writer of the serie´s (Chicken-George´s great-great-grandson, Alex Haley´s) word for that, and he spend 12 years of his life to find his family.

One of the scenes from Roots:

 

Al begyndelse er svær. Beginning is hard

Al begyndelse kan være svær. Og WordPress er nyt for mig. Jeg kender da heldigvis i forvejen en del til at arbejde i html og php-scrips. Mine første hjemmesider lavede jeg ”helt i hånden” uden noget program. Men dette her er lidt anderledes. Man må bare prøve sig frem, og efter jeg fandt på at installere et plug-in med den editor som WordPress brugte tidligere er det gået lidt bedre end med den nye editor de bruger i den nye version af WordPress. Men jeg har nok heller ikke forstået det hele endnu.

Herunder ses en video der viser at alt kan være svært i starten. Det har vel nok altid været svært at starte med noget nyt. Det er Norsk tv der har lavet dette klip men denne version er med engelske undertekster:

All new can be hard. And WordPress is still new to me. I allready know something about working in html and php-scripts. My first homepages I made ”only by hand” with no program. But this is different. One can only try, og when I installed a plug-in with the old editor in stead of this new one they use in the new WordPress, it´s going better. But of course, I have not understand everything yet..

Above this text you can see a video, which shows that all beginning can be hard. I quess it has always been hard to try something new. It´s the Norwigian tv who has made this video, but this version has english subtitles.

Link to my Great-grandfathers dead.

In my previous post, I wrote a bit about divorce.

It also happened in my family from time to time. As I wrote, my grandfather´s parents had also divorced. And it was probably contributing to me having great trouble finding my great-grandfather´s dead. My Great-grandmother Maren Sofie Jørgensen, on the other hand, I knew a lot about. She lived until 1968 before she died at the age of 93 at The old People´s Home in Nysted, where she herself had worked as a housekeeper for a number of years. My Great-grandfather Anders Peder Johansen, as I said, I had big problems finding. Because, where should I look for him when they lived apart. I expected him to be somewhere on Eastlolland og maybe on Falster. But when you don´t have as much as just a date, it is a little difficult to know where to look. I´ve probably been to a lot of church books, but if I´ve come across him, I have not really seen him anyway. But then I stumbled upon a good and very useful link at the Danish Genealogists. A link to a so-called Death Register. It´a site that is built really smart. You simply enter the date of birth of the person you are looking for and to narrow it down a bit, you can also choose whether it is a man or a woman. No more is needed. And “wupti” ! Then you have an overview of everyone with this date of birth who died in Denmark at some point between 1943 and 1969. I would really like this period to be extended a lot. But unfortunately I quess we will have to wait a while for that.

It turned out that my Great-grandfather died at the hospital Oringe in Vordingborg, according to the church register of an accident, at the age of 85. He must for some reason have been hospilized there, because he had his residence on Finlandsvej in Nykøbing Falster. Then I now could suddenly find him in the church register for both Nykøbing and Vordingborg.

In the same place I also found his two brothers, whom I did not know very much about. On the other hand, I already knew a coople of his sisters, who are not to be found here, as these two had emigrated to the United States and ended their days in Minnesota, where I have had a brief contact with one of his sister Dorthea´s descendants. A woman who promised me to send the information she had about the family. Unfortunately, she has never done that.

Link til min oldefars død.

I mit forrige indlæg skrev jeg lidt om skilsmisse.

Også i min familie forkom det af og til. Som jeg skrev, var min morfars forældre også blevet skilt. Og det var nok medvirkende til at jeg havde store problemer med at finde min oldefars død. Min oldemor Maren Sofie Jørgensen derimod, vidste jeg en del om. Hun levede helt frem til 1968 inden hun døde i en alder af 93 år på De gamles Hjem i Nysted, hvor hun selv havde fungeret som husbestyrerinde i en årrække. Min oldefar Anders Peder Johansen, havde jeg som sagt store problemer med at finde. For hvor skulle jeg lede, når de levede adskilt. Jeg forventede at han skulle være et sted på Østlolland eller måske på Falster. Men når man ikke har så meget som bare en dato, er det lidt svært at vide hvor man skal kikke. Jeg har nok været i mange kirkebøger, men hvis jeg er stødt på ham, har jeg ikke rigtigt set ham alligevel.

Men så faldt jeg helt tilfældigt over et godt og brugbart link hos Danske Slægtforskere. Et link til et såkaldt Dødsregister. Det er en side der er bygget rigtig smart op. Man indtaster blot fødselsdatoen for den man søger og for at indsnævre det lidt, kan man også vælge om det drejer sig om en mand eller en kvinde. Mere behøves ikke. Og ”vupti” ! Så har man en oversigt over alle med den fødselsdato som er død i Danmark på et tidspunkt mellem 1943 og til og med 1969. Jeg kunne nu godt tænke mig at denne periode blev udvidet en hel del. Men det må vi desværre nok vente en rum tid på. Men jeg vil gerne hermed give dette link videre til andre.

Det viste sig at min oldefar døde på hospitalet Oringe i Vordingborg, ifølge kirkebogen af et ulykkestilfælde som 85-årig. . Han må af en eller anden grund have været indlagt der for han havde sin bopæl på Finlandsvej i Nykøbing Falster. Så nu kunne jeg pludselig finde ham i kirkebogen både for Nykøbing og Vordingborg.

Samme sted fandt jeg også hans to brødre, som jeg ikke kendte så meget til. Til gengæld kendte jeg i forvejen til et par af hans søstre, som dog ikke findes her, idet netop de to var emigreret til USA og endte deres dage i Minnesota, hvor jeg har haft en kort kontakt med en af søsteren Dorthea´s efterkommere. En kvinde der lovede mig at sende de oplysninger hun havde om familien. Det har hun desværre bare aldrig gjort.

Vielser og skilsmisser i gamle dage.

I dag er det jo så moderne at blive skilt. Tidligere troede jeg faktisk at det stort aldrig forekom. Af den simple grund at det var for pinligt. Og i gamle dage var det nok også mere sådan at manden jo ejede kvinden, næsten ligesom han evt. ejede sit kvæg.

Selv har jeg aldrig været gift. Jeg har ganske enkelt ry for at være for grim til at nogen vil ha´noget med mig at gøre. Det har derfor været en – for mig – ret ensom og trist tilværelse. Jeg har dog så det privilegium at jeg så ikke skal kæmpe med en skilsmisse.

Men min slægtforskning har lært mig at skilsmissen altid har været her. Man talte måske ikke så meget om den slags før. Det har nok været ret skamfuldt at gennemføre det før i tiden. Nu er det nærmest en ren naturlig ting. Det passer altså ikke helt hvad præsten siger; at ”Hvad Gud har sammenføjet, må et menneske ikke adskille”.

Nu er det jo heller ikke alle, der bliver gift i kirken. Siden grundloven blev indført i 1851 – med tilhørende religionsfrihed, har det også været muligt at blive viet borgerligt, og her hører man nok ikke denne frase.

I de rigtig gamle dage, var et ægteskab noget der blev besluttet af de respektive familier. Først blev det aftalt, hvornår kvinden skulle overgives til manden, det kaldte man en ”fæstning”. Og denne overgivelse skete så ved et bryllup. Og den efterfølgende fest sluttede som regel med at gæsterne skulle overvåge at brudeparret blev ”lagt” i seng for at fuldbyrde ægteskabet. I middelalderen kunne et sådant ægteskab indgås når pigen var fyldt 12 år og manden 14 år. Denne alder er dog senere sat noget op.

Når man kikker i de gamle kirkebøger, ser man mange gange ordet ”Trolovet”, før folk blev copuleret (viet). Trolovelse var en forlovelse indgået for præsten forud for ægteskab. Før 1799 var trolovelsen en pligt og havde næsten samme retsvirkning som vielse.

Og skilt igen kunne man altid blive. Måske især efter reformationen i 1536. Indtil 1797 blev skilsmissen behandlet ved en gejstlig domstol,. Sagen skulle afgøres ved “tamperetten”, en særlig ægteskabsdomstol som fandtes i hvert stift og som trådte sammen 4 gange årligt. Efter 1797 skete det under den civile ret, ved bevilling eller dom udstedt af Det Danske Kancelli. Fra 1827 – 1970 var det af Amtmanden, fra 1970 – 2006 af statsamtet og nu af statsforvaltningen.

Også i min egen familie er skilsmisser forekommet flere gange i den tid hvor det nok har været ret skamfuldt. F.eks. blev min morfars forældre, Anders Peder Johansen og Maren Sofie Jørgensen, skilt efter mindre end 10 års ægteskab. Og Marens mor, Sidsel Margrethe Hendriksdatter var også selv blevet skilt. Sidsel var familiens sorte får og det kunne måske være pga. denne skilsmisse, som hun blev beskyldt for at være årsag til. Jeg ved det ikke. Men årsagen til skilsmissen var nok nærmere at hendes mand var lidt fordrukken og var hende også utro. Så her ville jeg nok tage hende i forsvar. Men måske var skammen årsag til at ”tante Grete” som hun også kaldtes, ikke var på særlig god fod med sine forældre, som havde en de største gårde ved Døllefjelde. Det var nok ikke ligefrem fint.

Jeg har også kendskab til en anden af mine tidligere aner i samme gren der blev skilt. En af mine tiptip-oldemødre, Ane Margrete Rasmusdatter (Anders´  mormor) lod sig skille engang efter 1855. Jeg kender endnu ikke den nøjagtige dato, men hun fraflyttede sin mand i Toreby og levede resten af sit liv alene i centrum af Nykøbing Falster til hun døde af lungebetændelse i 1881 og skulle angiveligt have klaret her sig af private midler.