Al begyndelse er svær. Beginning is hard

Al begyndelse kan være svær. Og WordPress er nyt for mig. Jeg kender da heldigvis i forvejen en del til at arbejde i html og php-scrips. Mine første hjemmesider lavede jeg ”helt i hånden” uden noget program. Men dette her er lidt anderledes. Man må bare prøve sig frem, og efter jeg fandt på at installere et plug-in med den editor som WordPress brugte tidligere er det gået lidt bedre end med den nye editor de bruger i den nye version af WordPress. Men jeg har nok heller ikke forstået det hele endnu.

Herunder ses en video der viser at alt kan være svært i starten. Det har vel nok altid været svært at starte med noget nyt. Det er Norsk tv der har lavet dette klip men denne version er med engelske undertekster:

All new can be hard. And WordPress is still new to me. I allready know something about working in html and php-scripts. My first homepages I made ”only by hand” with no program. But this is different. One can only try, og when I installed a plug-in with the old editor in stead of this new one they use in the new WordPress, it´s going better. But of course, I have not understand everything yet..

Above this text you can see a video, which shows that all beginning can be hard. I quess it has always been hard to try something new. It´s the Norwigian tv who has made this video, but this version has english subtitles.

Link to my Great-grandfathers dead.

In my previous post, I wrote a bit about divorce.

It also happened in my family from time to time. As I wrote, my grandfather´s parents had also divorced. And it was probably contributing to me having great trouble finding my great-grandfather´s dead. My Great-grandmother Maren Sofie Jørgensen, on the other hand, I knew a lot about. She lived until 1968 before she died at the age of 93 at The old People´s Home in Nysted, where she herself had worked as a housekeeper for a number of years. My Great-grandfather Anders Peder Johansen, as I said, I had big problems finding. Because, where should I look for him when they lived apart. I expected him to be somewhere on Eastlolland og maybe on Falster. But when you don´t have as much as just a date, it is a little difficult to know where to look. I´ve probably been to a lot of church books, but if I´ve come across him, I have not really seen him anyway. But then I stumbled upon a good and very useful link at the Danish Genealogists. A link to a so-called Death Register. It´a site that is built really smart. You simply enter the date of birth of the person you are looking for and to narrow it down a bit, you can also choose whether it is a man or a woman. No more is needed. And “wupti” ! Then you have an overview of everyone with this date of birth who died in Denmark at some point between 1943 and 1969. I would really like this period to be extended a lot. But unfortunately I quess we will have to wait a while for that.

It turned out that my Great-grandfather died at the hospital Oringe in Vordingborg, according to the church register of an accident, at the age of 85. He must for some reason have been hospilized there, because he had his residence on Finlandsvej in Nykøbing Falster. Then I now could suddenly find him in the church register for both Nykøbing and Vordingborg.

In the same place I also found his two brothers, whom I did not know very much about. On the other hand, I already knew a coople of his sisters, who are not to be found here, as these two had emigrated to the United States and ended their days in Minnesota, where I have had a brief contact with one of his sister Dorthea´s descendants. A woman who promised me to send the information she had about the family. Unfortunately, she has never done that.

Link til min oldefars død.

I mit forrige indlæg skrev jeg lidt om skilsmisse.

Også i min familie forkom det af og til. Som jeg skrev, var min morfars forældre også blevet skilt. Og det var nok medvirkende til at jeg havde store problemer med at finde min oldefars død. Min oldemor Maren Sofie Jørgensen derimod, vidste jeg en del om. Hun levede helt frem til 1968 inden hun døde i en alder af 93 år på De gamles Hjem i Nysted, hvor hun selv havde fungeret som husbestyrerinde i en årrække. Min oldefar Anders Peder Johansen, havde jeg som sagt store problemer med at finde. For hvor skulle jeg lede, når de levede adskilt. Jeg forventede at han skulle være et sted på Østlolland eller måske på Falster. Men når man ikke har så meget som bare en dato, er det lidt svært at vide hvor man skal kikke. Jeg har nok været i mange kirkebøger, men hvis jeg er stødt på ham, har jeg ikke rigtigt set ham alligevel.

Men så faldt jeg helt tilfældigt over et godt og brugbart link hos Danske Slægtforskere. Et link til et såkaldt Dødsregister. Det er en side der er bygget rigtig smart op. Man indtaster blot fødselsdatoen for den man søger og for at indsnævre det lidt, kan man også vælge om det drejer sig om en mand eller en kvinde. Mere behøves ikke. Og ”vupti” ! Så har man en oversigt over alle med den fødselsdato som er død i Danmark på et tidspunkt mellem 1943 og til og med 1969. Jeg kunne nu godt tænke mig at denne periode blev udvidet en hel del. Men det må vi desværre nok vente en rum tid på. Men jeg vil gerne hermed give dette link videre til andre.

Det viste sig at min oldefar døde på hospitalet Oringe i Vordingborg, ifølge kirkebogen af et ulykkestilfælde som 85-årig. . Han må af en eller anden grund have været indlagt der for han havde sin bopæl på Finlandsvej i Nykøbing Falster. Så nu kunne jeg pludselig finde ham i kirkebogen både for Nykøbing og Vordingborg.

Samme sted fandt jeg også hans to brødre, som jeg ikke kendte så meget til. Til gengæld kendte jeg i forvejen til et par af hans søstre, som dog ikke findes her, idet netop de to var emigreret til USA og endte deres dage i Minnesota, hvor jeg har haft en kort kontakt med en af søsteren Dorthea´s efterkommere. En kvinde der lovede mig at sende de oplysninger hun havde om familien. Det har hun desværre bare aldrig gjort.

Vielser og skilsmisser i gamle dage.

I dag er det jo så moderne at blive skilt. Tidligere troede jeg faktisk at det stort aldrig forekom. Af den simple grund at det var for pinligt. Og i gamle dage var det nok også mere sådan at manden jo ejede kvinden, næsten ligesom han evt. ejede sit kvæg.

Selv har jeg aldrig været gift. Jeg har ganske enkelt ry for at være for grim til at nogen vil ha´noget med mig at gøre. Det har derfor været en – for mig – ret ensom og trist tilværelse. Jeg har dog så det privilegium at jeg så ikke skal kæmpe med en skilsmisse.

Men min slægtforskning har lært mig at skilsmissen altid har været her. Man talte måske ikke så meget om den slags før. Det har nok været ret skamfuldt at gennemføre det før i tiden. Nu er det nærmest en ren naturlig ting. Det passer altså ikke helt hvad præsten siger; at ”Hvad Gud har sammenføjet, må et menneske ikke adskille”.

Nu er det jo heller ikke alle, der bliver gift i kirken. Siden grundloven blev indført i 1851 – med tilhørende religionsfrihed, har det også været muligt at blive viet borgerligt, og her hører man nok ikke denne frase.

I de rigtig gamle dage, var et ægteskab noget der blev besluttet af de respektive familier. Først blev det aftalt, hvornår kvinden skulle overgives til manden, det kaldte man en ”fæstning”. Og denne overgivelse skete så ved et bryllup. Og den efterfølgende fest sluttede som regel med at gæsterne skulle overvåge at brudeparret blev ”lagt” i seng for at fuldbyrde ægteskabet. I middelalderen kunne et sådant ægteskab indgås når pigen var fyldt 12 år og manden 14 år. Denne alder er dog senere sat noget op.

Når man kikker i de gamle kirkebøger, ser man mange gange ordet ”Trolovet”, før folk blev copuleret (viet). Trolovelse var en forlovelse indgået for præsten forud for ægteskab. Før 1799 var trolovelsen en pligt og havde næsten samme retsvirkning som vielse.

Og skilt igen kunne man altid blive. Måske især efter reformationen i 1536. Indtil 1797 blev skilsmissen behandlet ved en gejstlig domstol,. Sagen skulle afgøres ved “tamperetten”, en særlig ægteskabsdomstol som fandtes i hvert stift og som trådte sammen 4 gange årligt. Efter 1797 skete det under den civile ret, ved bevilling eller dom udstedt af Det Danske Kancelli. Fra 1827 – 1970 var det af Amtmanden, fra 1970 – 2006 af statsamtet og nu af statsforvaltningen.

Også i min egen familie er skilsmisser forekommet flere gange i den tid hvor det nok har været ret skamfuldt. F.eks. blev min morfars forældre, Anders Peder Johansen og Maren Sofie Jørgensen, skilt efter mindre end 10 års ægteskab. Og Marens mor, Sidsel Margrethe Hendriksdatter var også selv blevet skilt. Sidsel var familiens sorte får og det kunne måske være pga. denne skilsmisse, som hun blev beskyldt for at være årsag til. Jeg ved det ikke. Men årsagen til skilsmissen var nok nærmere at hendes mand var lidt fordrukken og var hende også utro. Så her ville jeg nok tage hende i forsvar. Men måske var skammen årsag til at ”tante Grete” som hun også kaldtes, ikke var på særlig god fod med sine forældre, som havde en de største gårde ved Døllefjelde. Det var nok ikke ligefrem fint.

Jeg har også kendskab til en anden af mine tidligere aner i samme gren der blev skilt. En af mine tiptip-oldemødre, Ane Margrete Rasmusdatter (Anders´  mormor) lod sig skille engang efter 1855. Jeg kender endnu ikke den nøjagtige dato, men hun fraflyttede sin mand i Toreby og levede resten af sit liv alene i centrum af Nykøbing Falster til hun døde af lungebetændelse i 1881 og skulle angiveligt have klaret her sig af private midler.

 

The Flood and Corona

Man has throughout the ages witnessed many different disasters. In the Middle Ages, there was the plague that people did not really understand and therefor could not figure out how to treat. And in the beginning of the 20th century the Spanish flu came, although its origins had nothing to do with Spain. It started in Kansas and came to Europe with the soldiers in the “Great War”, which we today call World War I. It cost a lot of lives all over the globe.

Today we now have the covid-19 which also cost many lives. For the time being, however, I myself am not infectet, probably mostly because I live alone and take care of myself and do not mix much with others. I have been tested only once. And that was only because I was admitted for an acute stomach operation. Then it happens automatically. And whether I will ever be vaccinated is a big question. As I usaully say; I do not believe in anything untill I`m sitting on the chair with my sleeve rolled up. I´m not a VIP, closer to just a VUP (very unimportant person). Just an ordinary an deadly poor guy from the lowest working class that no one counts for anything. So I will probably be one of the last in the queue, if they have not stopped stabbing people by that time, in the assumption that we now have mass-immunity.

On November 12-14 1872, another catastrophe occurred here on my own island. Of course, it was a long time before I was born myself. But large parts of Lolland and Falster were flooded, with many dead as a result.

For example, some of my ancestors lived in Vejleby on Lolland. And it was one of those areas that hit hard. However, the oldest of my ancestors in Vejleby had died before that time and several of their children had left the area. The one of their daugthers who was to become my next ancestor had moved to Toreby, which was less badly affected. Some to other places on Lolland and some even all the way to America, where they still have descendants that I have become acquainted with through my genealogy.

Such a storm came with regularly. Some times with more than a hundred year intervals. There had been floods in both 1044, in 1304, in 1320, in 1449, in 1625, in 1694 and in 1760. The one in 1694 was just under 3 meters, all the others over 3 meters. But this one gave a water level of up to 3,6 meters above daily waters, and cost several hundred lives. The final figure has probably never been relvealed. People had to seek refuge in the high-lying places, which, as you maybe know, is not so much on these islands. Lolland and Falster are in every way a low-lying area and very flat. The churches are usually on high places. On the south of Falster, people fled to Gedesby Church to take shelter. And right here, a coffin is stille stored in the attic for a little girl who, however, was never found. She was only 1½ years old.

On Lolland, a law was introduced that people from Rødby could go out to beg. Hence the expression: “Lord God, are you from Rødby”, and then maybe a penny fell off. A law that – by mistake – has probably never been brought back again. So while it may illegal to beg, the people of Rødby may well have this in mind.

A map below shjows how much of Lolland was actually gone:

Stormflod og Corona

Mennesket har igennem tiderne været vidne til mange forskellige katastrofer. I middelalderen var der pesten, som folk ikke rigtig forstod og dermed ikke rigtigt kunne finde ud af at behandle. Først i 1900-tallet kom den spanske syge, selvom oprindelsen dog intet havde med Spanien at gøre. Det var en fugleinfluenza der tog sit udspring i Kansas og kom til Europa med soldaterne i ”Den store Krig”, som vi i dag kalder 1. verdenskrig. Den kostede rigtig mange mennesker livet over det meste af kloden.

I dag har vi så covid-19 som også koster mange liv. Jeg selv er dog foreløbig sluppet for den, nok mest fordi jeg går og passer mig selv og ikke blander mig meget med andre. Jeg er testet en enkelt gang. Og det var kun fordi jeg blev indlagt til en akut mave-operation. Så sker det jo automatisk. Og om jeg nogensinde vil blive vaccineret, er et stort spørgsmål. Som jeg plejer at sige; jeg tror ikke på noget før jeg sidder på skamlen med ærmet rullet op. Jeg er jo ingen VIP, så nærmest bare en VUP (very unimportent person). Bare en ganske almindelig og dødelig kulie fra den laveste arbejderklasse, som ingen regner for noget. Så jeg vil nok være en af de sidste i køen, hvis man da så ikke er holdt op med at stikke folk til den tid, i formodning om at man nu har masse-immunitet.

Den 12 -14 november 1872 indtraf en anden katastrofe her på min egen fødeø. Det var naturligvis lang tid før jeg selv blev født. Men store dele af Lolland og Falster blev oversvømmet, med mange døde til følge.

F.eks stammer nogle af min forfædre fra Vejleby på Lolland. Og det var et af de områder der var hårdt ramt. De ældste af mine forfædre i Vejleby var dog døde på det tidspunkt og flere af deres børn var fraflyttet området. Den af deres døtre som skulle blive min ane, var flyttet til Toreby, der var knap så hårdt ramt. Nogle til andre steder på Lolland og nogle endda helt til Amerika, hvor de stadig har efterkommere, som jeg er blevet bekendt med gennem min slægtforskning.

En sådan stormflod kom med jævnligt. Somme tider med over hundrede års mellemrum.

Der havde været oversvømmelser i både 1044, i 1304, i 1320, i 1449, i 1625, i 1694 og i 1760. Den i 1694 var på lige under 3 meter, de andre over 3 meter.

Men denne her gav en vandstand på op til 3,6 meter over daglig vande, og kostede flere hundrede liv. Det endelige tal er nok aldrig kommet frem. Folk måtte søge tilflugt på de højtliggende steder, hvilket der jo som bekendt ikke er så meget af på disse øer. Lolland og Falster er jo på alle måder et lavtliggende område og meget fladt. Kirkerne ligger som regel højt. På sydfalster flygtede folk til Gedesby kirke for at komme i læ. Og netop her er der stadig opbevaret en kiste på loftet til en lille pige, der dog aldrig blev fundet.

På Lolland blev indført en lov om at folk fra Rødby gerne måtte gå ud at tigge. Heraf udtrykket: ”Herre Gud, er du fra Rødby”, og så faldt der måske en skilling af. En lov som man vistnok aldrig har fået ført tilbage igen. Så selvom det måske nok er ulovligt at tigge, kan rødbynitterne vel nok ha´ dette in mente.

På et kort herunder ses hvor meget af Lolland der faktisk var væk:

Mennesket har igennem tiderne været vidne til mange forskellige katastrofer. I middelalderen var der pesten, som folk ikke rigtig forstod og dermed ikke rigtigt kunne finde ud af at behandle. Først i 1900-tallet kom den spanske syge, selvom oprindelsen dog intet havde med Spanien at gøre. Det var en fugleinfluenza der tog sit udspring i Kansas og kom til Europa med soldaterne i ”Den store Krig”, som vi i dag kalder 1. verdenskrig. Den kostede rigtig mange mennesker livet over det meste af kloden.

I dag har vi så covid-19 som også koster mange liv. Jeg selv er dog foreløbig sluppet for den, nok mest fordi jeg går og passer mig selv og ikke blander mig meget med andre. Jeg er testet en enkelt gang. Og det var kun fordi jeg blev indlagt til en akut mave-operation. Så sker det jo automatisk. Og om jeg nogensinde vil blive vaccineret, er et stort spørgsmål. Som jeg plejer at sige; jeg tror ikke på noget før jeg sidder på skamlen med ærmet rullet op. Jeg er jo ingen vip, så nærmest bare en vup (very unimportent person). Bare en ganske almindelig og dødelig kulie fra den laveste arbejderklasse, som ingen regner for noget. Så jeg vil nok være en af de sidste i køen, hvis man da så ikke er holdt op med at stikke folk til den tid, i formodning om at man nu har masse-immunitet.

Den 12 -14 november 1872 indtraf en anden katastrofe her på min egen fødeø. Det var naturligvis lang tid før jeg selv blev født. Men store dele af Lolland og Falster blev oversvømmet, med mange døde til følge.

F.eks stammer nogle af min forfædre fra Vejleby på Lolland. Og det var et af de områder der var hårdt ramt. De ældste af mine forfædre i Vejleby var dog døde på det tidspunkt og flere af deres børn var fraflyttet området. Den af deres døtre som skulle blive min ane, var flyttet til Toreby, der var knap så hårdt ramt. Nogle til andre steder på Lolland og nogle endda helt til Amerika, hvor de stadig har efterkommere, som jeg er blevet bekendt med gennem min slægtforskning.

En sådan stormflod kom med jævnligt. Somme tider med over hundrede års mellemrum.

Der havde været oversvømmelser i både 1044, i 1304, i 1320, i 1449, i 1625, i 1694 og i 1760. Den i 1694 var på lige under 3 meter, de andre over 3 meter.

Men denne her gav en vandstand på op til 3,6 meter over daglig vande, og kostede flere hundrede liv. Det endelige tal er nok aldrig kommet frem. Folk måtte søge tilflugt på de højtliggende steder, hvilket der jo som bekendt ikke er så meget af på disse øer. Lolland og Falster er jo på alle måder et lavtliggende område og meget fladt. Kirkerne ligger som regel højt. På sydfalster flygtede folk til Gedesby kirke for at komme i læ. Og netop her er der stadig opbevaret en kiste på loftet til en lille pige, der dog aldrig blev fundet.

På Lolland blev indført en lov om at folk fra Rødby gerne måtte gå ud at tigge. Heraf udtrykket: ”Herre Gud, er du fra Rødby”, og så faldt der måske en skilling af. En lov som man vistnok aldrig har fået ført tilbage igen. Så selvom det måske nok er ulovligt at tigge, kan rødbynitterne vel nok ha´ dette in mente.

På et kort herunder ses hvor meget af Lolland der faktisk var væk:

Preface

This is my first attempt at making a blog. It just had to be tried. The site is intended as a supplement to my genealogy-site mineroedder.dk (My Roots), which is linked to above and will therefore probably mostly be about something that has to do with that kind.

I don´t know how long this blog will live. It probably depends a bit on whether someone bothers to look at it and / or comment on it.

My Roots has a number of visitors that is usually just under 100 visits a day, but there have been examples of over 500 visits in a single day. Many of these visits are probably spam-related, but there are also many serious visitors. Spam-robots are, however, prevented from wreaking havoc, but unfortunately there are also examples of someone entering their spam and advertising manually in my mail form. These are immediately trown out again, and this way here I have to approve every single feature before it is published.

Forord !

Dette er mit første forsøg på at lave en blog. Det skulle da lige prøves. Siden er tænkt som et supplement til min slægtforskningsside mineroedder.dk, som der linkes til herover og vil derfor nok mest handle om noget der har med den slags at gøre.

Jeg ved ikke hvor længe denne blog så lever. Det kommer nok lidt an på om nogen gider se på den og/eller kommentere på den.

Mine Rødder har et besøgstal der normalt ligger lige under 100 besøg om dagen, men der har da været eksempler på over 500 besøg på en enkelt dag. Mange af disse besøg er jo nok spam-relateret, men der er også mange seriøse besøgende. Spamrobotter er dog forhindret i at lave noget ravage, men der er desværre også eksempler på at nogen indtaster deres spam og reklame manuelt i min mailform. Disse ryger omgående ud igen, og netop her skal jeg selv godkende hvert enkelt indslag før det bliver publiceret.